389
og de offentlige Bygninger, at læse følgende Be¬
skrivelse hos Virgil:
Iic ad Tarpeium sedem e capitolia ducit
Aurea uunc olim Glvestribus horrida dumis Sc. c. e.
De gamle Digtere udsøgte deres Helte
iblant deres egne Landsmænd, og hvor meget
maatte denne Betragtning alene ikke have fornøiet
en Græsk eller Romersk Borger? Baade deres
lykkelige og deres ulykkelige Skiebne maatte in¬
teressere dem meere end noget andet Folk. Af
denne Aarsag har Jndbyggerne af Jthaca uden
Tvivl agtet Odysseen mere end Jlias; Myrmi¬
donerne have været stolte af deres Achil, Bor¬
gerne af Pylos have ventelig vidst at opregne den
vise Nestors Samtaler, ja Agamemnons Lands¬
mænd have vel ikke lidet hovmodet sig af denne
helts Fortrin fremfor de andre Konger, som stre¬
de mod Troja. Et fremmed Folk kan ikke læse
disse Beskrivelser med den samme Passion. Mil¬
ton har derfor været lykkelig i at vælge saadanne
Personer i sit forlorne Paradiis, som staae i saa
nøie en Forbindelse med det hele menneskelige
Kiøn, at vi ikke alene maae ansee dem som fælles
Forældre, men og som Hovedmænd, Forlovere
og Fuldmægtiger, paa hvis Opførsel al vor Lyk¬
salighed berøede.
