39
umiddelbar af den sunde Fornuft.
ansee
vi saadanne Sætninger for almindelige og klare
nok, om hvilke vi selv aldrig have tvivlet; snart
bruge vi saadanne Beviser, som sætte Skriftens
Myndighed forud, og ofte, ja saare ofte laane
vi af en slavisk opdigtet Philosophie saadanne
Grundsætninger, som for den sunde Fornuft ere
langt vanskeligere at fatte, end de Sandheder af
Religionen, som vi deraf vilde bevise. Denne
forudfattede Tillid til vore egne Grundregler og
Fornemmelser, tillige med den Høiagtelse, som
Verden endnu, i det mindste udvortes, beviser
Religionen, giør, at vore beste Forsvarsskrifter
ofte røbe en vis enten kiødelig eller aandelig Hov¬
mod, og derfor ikke kunde giøre den Virkning
som et Verk, der er skrevet af en Mand som Ori¬
genes, hvis Troe var grundet paa en foregaaende
og upartisk Prøve, og som med Sagtmodighed
og Beskedenhed søgte at overbevise andre.
Jeg vil i dette Blad giøre Læserne bekiend¬
te med nogle Stykker af dette vigtige Skrift.
Den Philosoph Celsus forfaldt i de Jnd¬
vendinger, som han giorde mod Religionen, of¬
te til den samme Modsigelse, som hans Efterføl¬
gere endnu saa ofte begaae. Snart forkastede
han alle Underverker som Virkninger, der vare
Gud uanstændige, der stred mod hans Viisdom,
gjorde Vold paa Naturen, og hvorved han ned¬
