401
Troen paa Jesum, siger Origenes til Svar
paa det første, er baade en Virkning af Guds
Naade og af Overbeviisning. Der er altid no¬
get i vores Kundskab, endog naar vi betragte ale¬
ne de menneskelige Videnskaber, som vi ikke kun¬
de tilskrive os selv, og som vi maae ansee for en
Slags Lykke. Grækerne selv skulde tilstaae, at
saadan en Lykke har megen Deel i de Omstændig¬
heder, som har dannet deres største Viise. Det
er Lykken f. Ex., hvilken de maae tilskrive den
Leilighed, som de have havt til at blive undervi¬
ste af den eller den gode Lærer, og at omgaaes
viise og dydige Folk. Det, som man kalder Lyk¬
ke og Ulykke, har saaledes ofte i de største Genier
gjort meget til at frembringe det, som forskaffer
dem saa megen Anseelse i Verden, og til at give
dem det gode Sindelav, som man siden anseer
for en Virkning af deres Fornuft alene.
Vi holde os derfor forbundne, siger han
videre, at lempe os i Underviisningen efter de
Eenfoldiges Begreber. Det første, som vi giø¬
re, er at indprente dem Foragt for Afguder. Der¬
næst opløfte vi deres Siele til den sande Gud, og
formane dem, at ikke give Skabningen den Ære,
som alene tilkommer Skaberen. Endelig lære
vi dem at kiende en Forsoner, og vise dem, hvor¬
ledes saa mange Prophetier om Messias ere op¬
fyldte i Christo. Dersom de ere stærke nok, føre
