403
troe kuns Legemer, og nægte høiere Væsener.
Denne falske Viisdom er det, som Paulus kal¬
der denne Verdens Viisdom, som forgaaer. Der
er en anden Viisdom, som opløfter Sielene fra
de jordiske Ting til Gud og det høieste Gode, el¬
ler efter Skriftens Talemaade, til Guds Riges
Herlighed. Den kaldes derfor den Almægtiges
Herligheds Straale, til hvilken intet Ureent kan
komme, det evige Lyses Glands, Guds virkende
Kraftes ubesmittede Speil, og hans Godheds
Billede, som indgives i de hellige Siele, og be¬
reder dem til Guds Venner og Propheter, Viis¬
dom. 7, v. 25. 26. 27. Apostelen kalder den
Guds Viisdom; han foragter ikke de hedenske
Viises Opfindelser; han tilstaaer endog, at de af
Fornuftens Lys havde kiendt Gud; men siger til¬
lige, at de ikke havde æret ham som en Gud. Det
er altid godt at være viis, thi Viisdom er Veien
til Dyd; men de græske Philosopher vilde selv
ikke regne dem for viise, som fulgte falske Grund¬
Regler. Deres Viise, deres Lovgivere forbøde
selv saadanne Bøgers Læsning, som kunde for¬
dærve Tænkemaaden og Sæderne. Dersom den
Foragt for Videnskaberne, som man tillegger os,
siger han videre, bestaaer deri, at vi raade Folk
fra at høre slette og forargelige Skuespil, at læse
Vers, som ere opfyldte med en grov og nedrig
Skiemt, da skamme vi os ikke ved at tilstaae det.
