410
Gud, os selv og andre. Sædelæren er grundet
paa klare Begreber. Det kommer kuns an paa,
at vi foredrage disse Ting paa en Maade, som er
skikket til at vedligeholde den naturlige Nysgier¬
righed; at det skeer ved Samtaler, Exempler,
uden at trette Agtsomheden eller bebyrde Hukom¬
melsen; at de samme Grunde forestilles ofte ved
adskillige Anledninger og under nye Exempler;
at vi benytte os af de ringeste Leiligheder, og af
almindelige Erfaringer til at giøre Grundsandhe¬
derne klare, og vænne Fornuften til at anvende
dem; men for alting, at vi lempe os efter deres
Begreber, prøve hvad vi sige efter den sunde For¬
nuft, og omgaaes Børn som fornuftige Kreatu¬
re, uden at undertrykke Fornuftens Brug ved
Myndighed, Foragt eller Bebreidelser. Man¬
ge lære aldrig at bruge deres Fornuft, fordi man
beleer eller laster enhver Feil, som de begaae, da
derimod andre, som aabne deres Tanker uden
Frygt, udvikle ofte i deres spæde Aar, ved Hielp
af den sunde Fornuft, saadanne Sandheder, som
koste en gammel, men tillige fordærvet eller un¬
dertrykt Forstand Møie at begribe. For at be¬
vare denne sunde Fornuft, den Reenhed i For¬
standen hos Børn, uden hvilken al Lærdom me¬
re skader end gavner, maae man vogte sig for, at
ikke foresige dem noget med en større Grad af Vis¬
hed end den, med hvilken man antager det selv;
