411
man maae altid baade med Venlighed modtage
og med Tydelighed besvare deres Jndvendinger;
og naar det er Ting, som de enten endnu ikke
kunde begribe, eller som ikke fuldkommen kunde
bevises, maae man heller sige dem reent ud, at
man ikke veed det, eller at de endnu ikke kunde
fatte det, end tilfredsstille dem ved Skingrunde,
hvis Falskhed de siden kunde indsee, og som da
kuns nytte til at forvilde deres Forstand, og at
tabe deres Tillid. Forstandige Forældre eller
andre, som have sund Fornuft og Erfarenhed,
kunde derfor ofte ved daglige og jevne Samtaler
giøre mere til at dyrke deres Børns Forstand, end
lærde Folk, som selv ere indtagne af forudfattede
Meeninger, som i den Mængde af Begreber, med
hvilke de have opfyldt deres Hukommelse, ikke
ride at adskille det Sande og Nyttige, og som
enten ikke kiende Mennesket nok, for at vide at
lempe sig efter de naturlige Kræfter, eller holde
det deres Høihed for nær, at fornedre sig saa dybt
til at tale med Børn. Denne Stolthed kommer
gemeenlig af en Vankundighed, som er alminde¬
lig blant Studerende, at de vide ikke selv, hvor
lidt de vide, og at de ere vante til at skiule deres
Vankundighed med mørke Taler og Konstord.
Den Philosoph, som holdt det for den største
Viisdom, at vide, hvor lidet det er, som et Men¬
neske kan vide; Socrates, han kiendte den rette
