413
at danne Hiertet, og det andet til at dyrke For¬
standen.
Det, som meest afskrækker Børn for Vi¬
denskaberne, er, at man bebyrder deres Hukom¬
melse med Ting, som de ikke kunde begribe. Jeg
veed vel, at der ere Ting, som man ikke kan be¬
vise af Grunde, og som heller ikke naturligviis
kunde fornøie Sielen, som dog maae læres i Ung¬
dommen, f. Ex. Ord, Navne og Tal; men hvor¬
ledes lære vi vores Modersmaal? At man dog
engang vilde agte paa denne klare Erfarenhed, og
ikke indbilde sig, at et latinsk Ord, et Navn el¬
ler Aarstal i Historien var i sig selv vanskeligere
at lære, end den Lyd, med hvilken vi betegne
Tingene i det Sprog, som vi kalde vort eget.
Disse Ting ere ikke saa vanskelige, som de synes,
naar man ikke hebyrder Hukommelsen med alt for
mange nye Ord paa engang, naar de læres efter¬
paanden ved korte Samtaler, i Forbindelse med
andre lette og bekiendte Ting. Hukommelsen er
og gemeenlig i denne Alder saa stærk, at naar
den ikke afskrækkes, lærer den let mange Ting,
som for voxne Folk vare vanskelige at beholde.
Dette Fortrin, som Ungdommen har, bør man
bruge, men efter Tingenes Vigtighed og Nytte,
og ikke tvinge dem, uden naar Villiens Feil hin¬
sere Forstandens Brug. Dorskhed, Egensin¬
lighed og Vildskab ere altid strafværdige Feil.
