418
"gang, og vort eget Sprog, hvor lidet har det
"i ikke været dyrket? Det er ikke Under, svare¬
de jeg, naar man betænker, hvor meget Spro¬
gets snevre Grændser, de lærde Monopoler og
andre Ting indskrænke Videnskaberne her i Lan¬
det. Dermed, sagde han, haver J tit nok søgt
at undskylde Eder; men dersom disse Ting virke¬
lig indskrænkede vore Genier saa meget, som J
troer, hvor skulde de da være dristige nok til at
angribe de største Forfattere, som leve i deres Tid,
uden at have gjort noget selv, som kunde beret¬
tige dem til at tale i saa høi en Tone? At man
skriver lidet i et Land, sagde han videre, det kan
have mange Aarsager. En fornuftig Beskeden¬
hed, en grundig Lærdom og en fiin Smag kan
ofte holde Folk fra at udgive Skrifter, som de
selv ikke holde vigtige og udarbeidede nok; men
saadan en fornuftig Beskedenhed kan man vel for¬
mode, at den er Moder til bittre Stridsskrifter,
mod berømte Forfattere, hvis Fortienester alle
slebne Folk i Verden ere eenige i at beundre?
Jeg forlangte Beviis for disse Beskyldnin¬
ger. Beviis, sagde han; er der skeet nogen
vigtig Forbedring i Philosophien, Lovkyndighe¬
den, Veltalenheden hos andre Folk i Europa, og
man ikke i Stridsskrifter, i offentlige Tidender
har angrebet Forfatterne af saadanne Verker,
som Kiettere og Oprørere? Thomasius kunde ikke
