422
skylde Provsten for grove eller ugudelige Vildfa¬
relser, siger temmelig reent ud, at Hans Velær¬
værdighed har taget Feil, og at han mener at
kunde bevise, at Mosheim har forstaaet hvad
han siger bedre end Provsten. En Person, som
er Provstens gode Ven, og som finder, at det
er for dristigt, at en Mand uden Carakteer, en
blot Candidat, modsiger en Provst, har igien
paataget sig dennes Forsvar i et nyt Stridsskrift,
som er denne liden Afhandling paa 4 Ark, hvil¬
ken jeg har den Ære at levere Dem. Steder¬
ne i Mosheims Tale, som have givet Anledning
til disse tre Verker, udgiøre tilsammen omtrent
ti Linier, og Hovedhensigten af det sidste Skrift
er ikke saa meget at undersøge Sagen selv, som
at bevise for hele Publikum, hvor dristig og Uan¬
stændig en Gierning det er, at en Candidat vil
skrive mod en Provst, og hvor stolt og forfænge¬
lig saadan en Person maae være, førend han kan
understaae sig at modsige saadan en Mand. Det¬
te er mestendeels understøttet ved de samme Grun¬
de, som De haver læst i Cammerraad Svends Jnd¬
læg mod Etatsraad Honorius, i det 45 Blad af
der Fremde. Forfatteren citerer dette Skrift
overalt, og han slutter det ligesom ovenmeldte
Ansøgning med disse Ord: a At alle de, som beklæ¬
"de samme Værdighed som Provsten, bør for¬
ene deres Bøn med hans, og forestille, hvor
