428
vede Mennesker til gode Borgere, og Barbarer
til milde og sædelige Folk. J det Romerske Mo¬
narkie viiste den sin Styrke ved at indskrænke
Vellyst og en umaadelig Begierlighed efter Rig¬
domme, og iblant de Nordiske Nationer ved at
hemme den Stolthed og Grumhed, som giorde,
at disse Folk ikke erkiendte andre Love, end Æren
og Overmagten. Hisset var Religionen den ene¬
ste Grændse for Laster, her for Ødeleggelse; og
dette gik saa vidt, at Seierherrerne selv ikke vid¬
ste andet Middel til at holde disse tappre, men til¬
lige vilde Folk, i Tomme, og at forebygge de
idelige Jndfald, som de giorde hos Naboerne,
end at tvinge dem til at antage den Christelige
Religion. Dette var den vigtigste Aarsag baa¬
de til de Krige, som Carl og Otto den Store før¬
te, for at udbrede Religionen, og til den Høi¬
agtelse, som de viiste for Geistligheden. De be¬
tragtede Religionen baade som den eneste Barrie¬
re mod Naboerne, og som det beste Middel til at
indføre Fred, Orden og Sædelighed iblant deres
egne Folk; og under disse store Konger var det
fornemmelig, at der blev lagt Grund til den Magt,
som Geistligheden siden saa meget misbrugte.
Geistlighedens Ophøielse og Lehnenes Indretning
ere saa væsentlige Stykker af Ca.! den Stores
Plan, at man ikke kan kiende Grundreglerne af
dette Monarkie, som da var et Mønster for alle
