430
Pavedom og det Romerske Sprog stiftede fordum
imellem alle Folk af den lærde og oplyste Ver¬
den, er sønderbrudt. Vi leve i et nyt Babel.
Saa mange Hoveder, saa mange Tænkemaader,
og saa mange Tunger, saa mange Sprog, saa
mange Slags Smag. Denne Adspredelse er
og endelig kommen til os. Forgieves have vore
Lærde søgt at afværge den ved deres Monopoler,
ved deres gamle Forfædres og deres egen Myn¬
dighed. Enhver holder sig berettiget til at tale
sit eget Sprog, at dømme efter sin egen For¬
nuft, og at følge sin egen Smag. Folk, der
ere vante til saa ubændig en Friehed, skulde de
lade sig foreskrive, til hvad Tid de skulde spise?
Og i et Land, hvor Smagen allerede er saa ad¬
skillig, hvem skulde der have Myndighed nok til
at indføre en almindelig Middag? J veed selv,
at hvor meget man end har talt om det Franske
Universalmonarkie i Europa, har det dog ikke væ¬
ret mægtigt nok til at bringe andre Folk til at
drage Middagslinien igiennem Ferrøe. Hollæn¬
derne sætte den endnu til Trods ved Pico. Jeg
siger det ikke for at afstrække Eder. J store Ting
er det nok at ville, og jo vanskeligere et Forslag
er, des større Ære fortiener den, som udfører
det. Kunde J ved Eders Almanak skaffe os en
almindelig Middag, har J gjort det i Danne¬
