444
for troer jeg mig berettiget til at æske Underviis¬
ning af Dem i saa vigtig en Post.
Men at jeg skriver Dem til, skeer fornem¬
melig for at faae at vide, om de Usynliges Sel¬
skab agter, min Søster værdig til Ordenstegnet:
For de gode Mødre. Dette Ordenstegn er jo in¬
gen Carakteer, ingen falsk Ære: og det er alt¬
saa ei heller strafværdigt, at ansøge derom for en
velfortient Moder.
Min Søsters Opdragelse har været saa øm
og kielen, som noget Fruentimmers, og, da hun
var af et sygelig Helbred, blev hun fremfor os
andre holdt fra alle de Haandgierninger, som el¬
lers giøre Legemet stærkt og hærdet. Hendes For¬
ældre, hvilke jeg tør kalde fornuftige og dydige,
have ei sparet noget for at give hende det, som
man kalder en artig Opdragelse, hvilken dog al¬
drig kom uden for den ægte Velanstændigheds
Grændser.
Kort: min Søster begav sig i Ægtestan¬
den, da hun ei var meget over 20 Aar. Hun
blev frugtsommelig, og var i den sidste halve Deel
af hendes Frugtsommelighed saa sygelig, at hun
sielden havde de Kræfter, der udfordredes til at
være oven Sengen. J al denne Tid maatte
kan haabe at blive Moder, agter saadanne Mands¬
Personers Domme lige saa ldt som deres Kierng¬
hed.
