451
men vi bør i det mindste høre, hvad J haver at
sige til Eders Undskyldning.
Jeg er mine Læsere af alle Stænder, sva¬
rede jeg, endnu meget skyldig, men ingen mere,
end de gode Mødre. Hvad jeg hidindtil har gjort,
er mere Forberedelser, end virkelig Opfyldelse af de
Hensigter, som jeg har havt ved at fremtræde paa
Skuepladsen. De samme Aarsager, som tilba¬
geholde Dem, sagde jeg til de ugifte Damer af
Selskabet, fra at bære offentlig Tegnet af en Or¬
den, hvis Love De agte, have ofte hindret mig
fra at tale om mange Ting. Den Modsigelse,
som jeg har fundet i Henseende til smaa Foran¬
dringer i Tænkemaaden, har lært mig, at det end¬
nu ikke er Tid at tænke paa vigtigere. De Af¬
handlinger, hvormed man kunde fløde mange, og
kuns gavne faa Læsere, bør i det mindste endnu
ikke trykkes. For at vise Selskabet, at jeg ikke har
været forsømmelig i en Pligt, som jeg holder for
en af de vigtigste, vil jeg overlevere det disse Pa¬
pirer, som maaskee kunde være til Nytte for de
gode Mødre; men for ni Læseres Skyld behøve
de ikke at trykkes. Disse Papirer indeholdte nog¬
le faa Grundsætninger af Videnskaberne, fore¬
dragne i saadanne Samtaler med Børn, som
den, hvilken jeg har indført i det 4t Blad. Det
er det vigtigste af alt hvad jeg selv veed, lagde
jeg til, men enhver Skolemester her i Landet skulde
