452
belee mig, om jeg tilstod det. Dette agtede jeg endda
kuns lidet, dersom jeg ikke tillige frygtede samme
Skiebne, som min Forgienger, den Nordiske Til¬
synsmand, at blive forfulgt af den hykkelske Nid¬
kierheds Aand, som regierer saa stærkt iblant os,
at endog Christi egen Læremaade ikke er sikker for
at blive forkiettret.
For dem, som finde nogen Smag i den
Mesters Læremaade, som lod smaa Børn komme
til sig, og ved Lignelser underviiste dem, hvilke
det endnu ikke var givet at vide Guds Riges
Hemmeligheder, har jeg oversat følgende Stykke
af Wielands prosaiske Skrifter. Vore Konst¬
dommere, hvis Critiker gemeenligen ere et Echo
af visse udenlandske Tidender, vilde behage at er¬
indre sig, at denne Forfatter endnu ikke er bleven
beskyldt for noget Kietterie. De gode Mødre
skulde finde deres eget Portrait i den Carakteer,
som han har afskildret og de, som haabe at bli¬
ve saadanne, skulde, ansee den for et følgeværdigt
Mønster.
Hvor glad smiler ikke denne Moder til den
muge Søn, som spiller iblant Lilierne af hendes
kydske Barm. Snart opløfter hun henrykt sine
Øine til Himmelen, for at lade den stille Bøn,
