453
som kommer fra Hiertets Jnderste, opstige til
Gud; snart kaster hun disse Øine ned igienlpaa
det diende Barn, i hvis Ansigt den første Mor¬
genrøde af en skiøn Siel frembryder. Ligesom
en Skytsengel, omgiven af himmelsk, skient
usynlig Glands, anseer dig, skiønne C?, naar
du, bevogtet af din Uskyldighed, sover ved den
eensomme Kilde, han betragter ubevægelig Herlighe¬
den af den fromme jomfruelige Siel, som fremskin¬
ner igiennem en yndig Skabning, ligesom igien¬
nem den reneste Chrystal; saaledes smiler den dy¬
dige Moder til hendes kiereste Barn, og glæder
sig ved at kunde forøge Tallet af Guds Tilbedere,
Christne og tilkommende Engle.
Nu betænker hun allerede, hvorledes hun
engang, naar dets spæde Legeme bliver stærkere,
og den unge Siel har udviklet sig af dens
første søde Dunkelhed, hvorledes hun da vil frem¬
lokke og danne de Drifter, som Skaberen har
nedlagt i den, hvorledes hun vil ophøie hans
Kielenskab til Menneskekierlighed, hans Stolt¬
hed til Ædelmodighed, og hans Nysgierrighed
til Sandheds Kierlighed. Hun optænker ange¬
nemme Fabler og rørende Fortællelser, hvori
hun vil indklæde Sandheden, at dens blindende
Glands ikke skal skade den spæde og uerfarne
Siel. Hun lover at vaage stedse over sig selv,
at ingen Mine, intet Ord, ingen Handling skal
