454
giøre noget skadeligt Jndtryk paa det bløde Hier¬
te. Hendes Levnet skal vise ham hvao Dy¬
den er, og hvor elskværdig den er. Ak! med
hvilken fød Forundring, saaledes tænker den helli¬
ge Moder, skal han høre mig, naar jeg siger
ham, hvad Mennesker er, i hvad for en Ver¬
den det er sat, og at en uveskrivelig god Aand
har sat det deri. Naar jeg leder ham i de blom¬
sterfulde Enge, naar han med en glad Munter¬
hed hopper fra et Blomster til et andet, og med
en taus Beundring sammenligner deres adskillige
Skabning og Farver, naar hele Naturen synes
at smile til ham, naar han fuld af Henrykkelse
inddrikker Rosens søde Uddunstninger; da vil jeg
sætte mig ved Roden af en blød Bakke, og tryk¬
ke den unge Søn op til mit Bryst, og sige: See!
mit Barn, disse skiønne Enge vare for faa Uger
siden bedækkede med Snee, disse grønne Træer
stode uden Smykke ligesom fortørrede; denne gan¬
ske Egn syntes at være forsmægtet af Kulde, og
vi skulde alle have forsmægtet i den. Men en
god kierlig Aand, en Konge, som boer oven over
denne Himmel, og hvis Glæde det er, at opfylde
alt det, som lever, med Glæde, har havt Med¬
lidenhed med os, og givet os den varme og vederqvæ¬
gende Soel igien. Saasnart han med et naa¬
digr Øie saae til Jorden, grønnedes Træerne, og
tusinde Blomster fremskiøde af det spæde Græs,
