463
man maae udgrunde dets Maade at virke paa, og
undersøge de Love, som virkelig ere givne over
alle Arter af vore Handlinger, deres Jndflydel¬
ser paa Menneskets Tilstand, deres Forandrin¬
ger og deres Aarsager.
Dette er Øiemerket af den positive eller
historiske Sædelære, som er det andet Maal for
Selskabets Arbeider. Jntet Folk, enten det er
lykkeligt eller ulykkeligt, vildt eller sædeligt, gam¬
melt eller nyt, maae forglemmes, og baade Men¬
neskenes Dyder og Laster, baade deres Jndsigter
og deres Vildfarelser, deres Viisdom og deres
Daarligheder give os alle nogen Underretning.
Saadan en Kundskab skal lære os at indskrænke
adskillige Regler, som nu omstunder holdes for
almindelige, at udvide andre, som hidindtil ha¬
ve været alt for indskrænkede, med saa Ord: at
opdage Sandheder, som efter vores Alders For¬
domme endnu synes enten latterlige eller farlige.
Jndsigten i den pofitive eller historiske
Sædelære skal vel altid blive meget ufuldkommen.
Jkke des mindre er det vist, at Historien har be¬
varet os et anseeligt Tal af Tildragelser og ud¬
førlige Efterretninger, som ere beqvemme til at
oplyse en Lovkyndig. At samle disse kostbare og
opbyggelige Stykker, at forbinde dem, og giøre
dem beqvemme til at bruges i den philosophiske
Sæde lære, dette bør være Hensigten af alle Hi¬
