471
ph. De har Ret, kiere Theages; og alle Men¬
nesker i Verden, som forsømme en Pligt, som
efterlade det Gode, som de vide, giøre det af en
af disse Aarsager, enten for at nyde en Fornøiel¬
se, eller for at undgaae et Arbeide, som de holde
for besværligt. Saa længe disse Hindringer ikke
overvindes, hielper det ikke, at de vide, hvad de
bør giøre. Men maaskee, naar man tillod Dem
en lang Tid at fornøie sig, og at legge alt Arbei¬
de bort, da skulde De være mere munter, mere
villig dertil, naar De først begyndte det igien.
Theages betænkte sig lidet. Begyndelsen, sagde
han, vilde nok blive vanskeligere, naar jeg hav¬
de i lang Tid havt Friehed, og ikke været vant
til Arbeide. Men naar jeg først kom i dermed -
og naar jeg bliver ældre, og har lært meget, kan
jeg bedre overvinde mig selv.  Ph. Lært meget?
De begriber jo allerede, kiere Theages, at det er
ikke nok, at vide det Gode. Man giør det derfor
ikke, dersom man ikke er stærk nok til at overvin¬
de Begierlighederne og den Møisommelighed, som
Arbeidet fører med sig. Mener De, at Deres
Begierligheder tage af, naar De bliver ældre?
de formere sig tillige med Legemets Kræfter, og
ophøre ikke uden ved Alderdom og Sygdom. Saa¬
dan en Svækkelse i Naturen, som formindsker Be¬
gierlighederne, berøver Dem tillige Kræfter til at
giøre det Gode, og mener De, at det er Tids nok
