4f2
at ville det Gode, naar De ikke mere kunde giøre
det? Naar De nu undertiden ikke kunde overvinde
Dem selv, for at giøre det, som Deres Fornuft
allerede er oplyst nok til, at erkiende for en Pligt,
da tvinges De af andre dertil; men naar denne
Tvang engang ophører, og Begierlighederne blive
stærkere, hvad skal da regiere Dem? Hvad skal
bevare Dem fra at begaae Feil, som for Dem selv
og for andre ere tusinde Gange vigtigere end alle
de, som De nu kunde begaae? At De har lært
meget, at De veed hvad der er godt; det nytter
kuns til at plage Deres Sind med hemmelige Be¬
breidelser, naar De ikke giør det; og til at giøre
det, kiere Theages, veed De jo allerede, at der
behøves meer end Videnskab. Ty. Hvad er da
dette? Py. De veed det jo allerede af Deres egen
Erfarenhed og Tilstaaelse. Det er, at overvinde
Lysterne og ikke frygte for Arbeide. Ty. Men, si¬
den De siger, at det er ingen Videnskab, hvorle¬
des kan jeg da lære det? Py. Det eneste deri, som
er en Videnskab, er at kiende, at det er fornø¬
dent, og at Videnskaben ellers ikke nytter os. Men
dette veed De jo allerede, og det øvrige kommer
an paa en tidlig og daglig Øvelse. De har selv
tilstaaet, at, naar De længe har fornøiet Dem,
og været frie for Arbeide, er den første Begyn¬
delse tungere; det koster Dem mere Umage, at
overvinde sig. Naar Deres Dansemester f. Ex. vil
