115
rette en Feil i Deres Gang, som De længe har
været vant til, falder det Dem da ikke meget
besværligt at forandre den? Vil De vel selv gier¬
ne have saadan en Feil? Th. Nei, jeg vil ikke
gjerne giøre noget, som lader ilde. Ph. Dersom
De opsatte denne Øvelse indtil De blev ældre og
stærkere, skulde det maaskee blive Dem lettere at
rette Deres Feil? Th. Det blev nok vanskeligere.
Ph. Sindets Vaner og Færdigheder ere af sam¬
me Beskaffenhed. Naar De længe har vænt Dem
til at udtale et Ord urigtig, eller sige et i Stedet
for et andet, falder det Dem da ikke ofte i Mun¬
den, naar De selv gierne vilde tale rigtig? Th.
Jo, det har jeg tidt erfaret. Py. Jeg har derfor
meget ofte sagt, og af adskillige Erfaringer beviist
Dem, at, naar De ikke giver vel Agt paa en Ting
den første Gang, som den siges Dem, koster det
Dem siden meget mere Umage at fatte den ret.
Th. Jeg har selv tidt forundret mig derover; der
ere visse Ting endnu, som ere meget lette, som jeg
veed ganske vel, og som jeg dog af den Aarsag ikke
kan sige ret, uden at betænke mig først. Ph. Saa¬
ledes, kiere Theages, er det og beskaffen med den
største af alle Færdigheder i Sielen, som bestaaer
deri: at man, uden at tilbageholdes af Begier¬
lighederne og af Arbeidets Besværlighed, vil al¬
tid det, som Fornuften siger os at være godt. For
at naae denne Færdighed, maae man øve sig tidlig
