Riy
det igien. Ph. De seer altsaa, at Deres Siel er
skabt til Arbeide, at De uden Arbeide ikke kunde
nyde den mindste Fornøielse; tvertimod, saadan¬
ne smaa Fornøielser, især naar De vilde dele De¬
res Tanker imellem mange Ting, og drage dem
fra et til et andet, koster Dem ofte meget mere Ar¬
beide, end at fatte en vigtig Sandhed, naar De
tænker kuns paa den alene. De veed og, at det
Arbeide, som De giver Dem selv, er Dem ikke nyt¬
tigt; det forvolder Dem undertiden nogle ubeha¬
ge Øieblikke, og det, som for et Hierte, som Deres,
bør være det allerubehageligste, de Folk, som elske
Dem og søge Deres Beste, blive misfornøiede.
Endda fornøier dette Arbeide Dem, hvorfor, kiere
Theages? Dette kan De ikke besvare selv, men De
kan forstaae mig, naar jeg siger Dem det: fordi
denne Spillelyst da regierer Deres Siel. Th. Men
er den Lyst da saa ond? Ph. Nei, tvertimod, den
er i sig selv ganske uskyldig, naar De ikke har no¬
get bedre at giøre, maae De gierne søge Deres For¬
nøielse i saadanne Beskæftigelser, hvorved De dog
altid tænker noget. Men denne uskyldige Lyst er
ond, saasnart den hindrer Dem i noget, som Deres
egen Fornuft siger Dem at være vigtigere. Th. Den¬
ne Lyst kan dog ikke skade mig i Tiden; thi den op¬
hører naar jeg bliver ældre. Ph. Den ophører,
men for at giøre Plads for andre, som endnu ere
farligere; og dersom De ikke har lært at overvinde
