4lil
Lyster, som ere saa skadelige, kunde og være tilla¬
delige, og undertiden gavnlige? Pyt Naar man,
for at opmuntre Dem til Flid, lover Dem en For¬
lystelse, giør De det da ikke med en dobbelt Jver?
Ty. Jo. Py. Er denne Lyst skadelig eller gavn¬
lig? Ty. Den er gavnlig. Py. Men dersom De
giorde det Gode alene for at nyde saadan en For¬
lystelse, skulde De da ikke lade det lige saa snart,
som De kunde nyde Fornøielsen, uden at giøre det
Gode? Naar De slet ingen Lyst havde til at stu¬
dere, uden for siden at kunde lege, skulde De da
vel vilde studere, saa længe der var ingen, som hin¬
drede Dem fra at lege? Th. Nei, naar jeg stu¬
derede derfor alene; men det giør jeg ikke. Py.
Hvorfor da? Th. Fordi det er godt i sig selv, og
fordi det virkelig fornøier mig. Ph. Jeg har no¬
gen Aarsag til at troe hvad De siger; men er den¬
ne Fornøielse alene stærk nok til at bevæge Dem
altid? Theages loe, og Philemon sagde, uden at
oppebie hans Svar: Hvilken Lyst, hvilken Fornøi¬
else mener De da, at men kunde legge til, for at
giøre den stærk nok? Naar De fik Tilladelse at le¬
ge, eller man gav Dem noget, som smagte Dem
vel? Ty. Maaskee. Py. Men De kunde dog ik¬
ke altid spise; De seer af andre voxne Folks Ex¬
empel, at der kommer engang en Tid i Deres Liv,
da De ikke finder mere Smag i saadant, og da
De ikke skiøtter om at lege, hvad skal da bevæge
