4779
med Taalmodighed Besværlighederne af et nyttigt
Arbeide; at Lysternes Undertvingelse er af disse
to Ting den vanskeligste; at man maae øve sig
tidlig deri, førend man selv kommer i Friehed, og
førend Lysterne ved Alderen blive stærkere; at in¬
gen Lyst er ond eller god i sig selv, men kan blive
baade ond og god, ond, naar den hindrer os fra
Pligterne, og god, naar den opmuntrer os dertil;
at Æren er af alle Lyster den beste, men at den
og kan misbruges, og maae derfor tvinges lige¬
saavel som alle andre Begierligheder. Men hvor¬
ledes dette skal skee, det synes mig ikke, at De
endnu har sagt. Ph. De har selv sagt det: man
maae øve sig tidlig deri, og meere kan jeg ikke sige
Dem. De første Lyster, endog Barndommens
uskyldige Tilbøieligheder, maae tvinges, saasnart
de hindre os i vore Pligter. Naar de allerheftigst
begierer saadanne Ting, maae De sætte Deres
høieste Ære i at kunde undertvinge saadan en Be¬
gierlighed hastig, og uden at bie indtil De erin¬
dres derom. De maae øve Dem i at opofre god¬
villig endog Uskyldige Fornøielser, alene for at vi¬
se, at De er Herre af Dem selv. Og om De ikke
altid har Styrke og Færdighed nok i Sindet til
at overvinde sig, maae De dog altid troe, at de,
som enten ved Formaning eller Straf komme Dem
til Hielp, giøre det alene for at give Deres For¬
nuft et Herskab over Tilbøielighederne, uden hvilket
