6
til at giøre saadan en Ansøgning, og hvor skulde
hun ikke forundre sig, dersom man sagde hende
tillige, at denne samme Alcibiades var en ung,
uvidende og selvklog Person, som aldrig havde
bekymret sig om sig selv. - Dette rørte Al¬
cibiades saa meget, at han indstændig bad So¬
erates, at han vilde forklare ham det nøiere; hvil¬
ket gav Anledning til følgende Samtale, som
jeg paa nogle Steder har forkortet.
Soer. Har et Menneske vel Omsorg
for sig selv, naar han kuns alene bekymrer sig
om de Ting, som høre ham til? Alcib. Ja, det
synes mig saa. Soer. Har jeg Omsorg for mine
Been, naar jeg alene bekymrer mig om mine
Skoe? Alcib. Jeg forstaaer Eder ikke, Socra¬
tes. Soer. Hvad er det, at have Omsorg for en
Ting? er det ikke, at giøre den bedre? og hvad
er det for en Konst, som tiener til at giøre gode
Skoe? Alc. Skoemagernes. Soer, Kunne vi
med den samme Konst hielpe vore Fødder, naar
dem fattes noget? Alc. Nei, det er en anden
Videnskab, det er Lægekonsten, Soer. Den Vi¬
denskab, hvorved vi lære, at sørge for os selv, er
altsaa ikke den, hvorved vi lære at bære Omsorg
for de Ting, som tilhøre os. Alc. Det lader faa.
Soer. Hvad er det da for en Konst, som lærer
os, at sørge for os selv? Ale. Det kan jeg ikke
sige. Soer. De tilstaaer jo allerede, at det ikke er
