9)
Legemet, kiende Mennesket endnu mindre; de
kiende ikke engang det, som nærmest tilhører Men¬
nesket? Alc. Ja. Soer. Et Menneske, som
elsker Rigdom, elsker altsaa ikke sig selv, han el¬
sker ikke engang det, som hører ham nærmest til,
men noget, som er endnu mere fremmed for ham,
end Legemet? Alc. Det synes mig ogsaa. Soer.
Dersom nogen elskede Alcibiades alene for hans
skiønne Person, var det jo ikke Alcibiades selv,
som han elskede, men kuns noget af det, som hør¬
te Alcibiades til? Alc. Jeg maae tilstaae det.
Soer. Den, som elsker Alcibiades, er altsaa
den, som elsker hans Siel? Alc. Det er en klar
Følge af hvad, J har sagt. Soer. Det er der¬
for, at de, som kuns elske Eders Skiønhed og
Formue, forlade Eder, saasnart disse Ting høre
op? Alc. Det er sandt. Soer. Men den, som
elsker Eders Siel, forlader Eder aldrig, saalæn¬
ge J giør Fremgang i Dyden, og beflitter Eder
paa, at blive hver Dag bedre. Alc. Det skulde
vel saa være. Soer. Det er og Aarsagen, hvor¬
for jeg er den Eneste af alle Eders Tilhængere,
som ikke forlader Eder. Alc. J fornøier mig
derved meget, Socrates, og jeg beder, at J al¬
drig vil forlade mig. Soer. Stræb da af alle
Eders Kræfter, at blive hver Dag bedre? Alc.
Det vil jeg giøre. Soc. J seer altsaa, at Alci¬
biades, Clinias Søn, baade har havt og har
