11
man siger om Mennesket, var sagt til Øiet;
Kiend dig selv! vilde det da ikke sige saa me¬
get, som, at man skulde betragte sig i noget an¬
det, hvori Øiet kunde see sig selv? Alc. Jo.
Soer. Hvilket var da det, hvori vi kunde see
Øiet og os selv? Ale: Et Speil, eller noget an¬
det saadant. Soer. Ret, men er der ikke og i
Øiet noget, som giør samme Virkning, som et
Speil? Alc. Jo, Øiesteenen. Soer. Naar et
Øie derfor vil speile sig i et andet Øie, maae det
betragte den Deel af Øiet, som er den fuldkom¬
neste, og hvori Synet boer? Alc. Ja. Soer.
Naar Sielen vil kiende sig selv, maae den betrag¬
te sig i det Væsen, hvori Viisdommen boer? Alc.
Ja. Soer. Det er altsaa i den Siel, hvoraf
vores kuns er et billede, det er i det guddomme¬
lige Væsen, at vi maae betragte os selv; det er,
vi maae kiende Gud og hans Viisdom, for at
kiende os selv fuldkommen. Alc. Det synes, at
være klart. Soer. At kiende sig selv, er den ret¬
te Viisdom, deri ere vi so enige? Alc. Ja.
Soer. Dersom vi ikke kiende os selv, kunde vi
ikke vide, hvad der er i os, Ondt eller Godt; vi
kunne ikke dømme om de Ting, som angaae os?
Alc. Jngenlunde. Soer. Et Menneske, som ik¬
ke kiender de Ting, der angaae ham selv, kan
han dømme om de Ting, som angaae andre? Alc.
Nei. Soer. Kan han dømme om det, som an¬
