14
digst? Alc. Visselig. Soer. Det er altsaa an¬
stændigere for den Lastefulde at være en Slave,
fordi det er ham tienligere. Alc. Ja. Soer. La¬
ster ere altsaa nedrige, og anstaae kuns Slaver?
Alc. Jeg tilstaaer det. Soer. Og Dyden er en
ædel Ting, som anstaaer frie Folk. Alc. Hvem
kan nægte det? Soer. Vel an da, kiere Alcibi¬
ades, Føler J selv, i hvilken Tilstand J er? Be¬
finder J Eder i denne ædle Stand, som alene an¬
staaer en Mand af Eders Fødsel? eller - Alc.
Ach, Sokrates, jeg føler det, denne Stand,
om hvilken J taler - Soer. Men veed J,
hvorledes J kan komme ud af den Stand, som
jeg undseer mig ved at nævne, naar jeg taler med
en Mand af Eders Vilkaar? Alc. Ja, jeg veed
det. Soer. Hvorledes da? Alc. Jeg kan komme
ud deraf, dersom Sokrates vil. Soer. J taler
ikke ret, Alcibiades. Alc. Hvad skal jeg da sige?
Soer. J skal sige: Dersom Gud vil. Alc. Jeg
siger da, dersom Gud vil, og jeg legger dette til,
at vi hereften ville forandre vores Opførsel mod
hinanden. J skal paatage Eder min Person,
og jeg vil paatage Eders; Det er at sige; Jeg
vil herefter søge og følge Eder, ligesom J tilforn
har holdt Eder til mig. Soer. Jeg ønsker, at
J stedse maae blive bestandig i dette Forsæt. Men
jeg tilstaaer, at jeg tvivler meget derom, ikke for¬
di jeg ingen Tillid har til Eders eget gode Na¬
