16
gen været lykkeligere iblant os end Gellerts Skrif¬
ter. End og de, som ønskede at kunne udrydde
af Videnskaberne alt, hvad man kalder Smag,
indtil Navnet selv, ere saa barmhiertige, at de
ikke alene skaane denne Forfatter, men og viise
ham nogen Høiagtelse. Jeg siger Nogen;
thi at forlange, at de ret grundige Lærde skulde
have megen Høiagtelse for en Mand, som ikke
har gjort andet end Psalmer, Fabler og Breve,
det var utilladeligt i et Land, hvor man har skre¬
vet saa meget om Videnskabernes Rang, og hvor
man med saa soleklare Beviis har afgjort, at
saadanne Arbeider, som Æsops og Plinii, ere
kuns Børne=Verk mod at disputere engang offent¬
tig og sine Præsidio.
Milton raser, Young drømmer, Boileau
skiænder, Batteux flyver; Saaledes affærdigede
man nylig i et lærd Selskab de fleste skiønne Aan¬
der, og dette forundrede mig ikke, fordi jeg kort
tilforn havde været i et andet Selskab, hvor no¬
gle gamle Fruer, som haltede, sagde om nogle
unge Piger, som man roeste for deres Dans, at
de hoppede. Men det, som forundrede mig, var,
at alle roeste Gellert for en vis uskyldig Naivite,
hvilket dog efter nøiere Forklaring ikke sagde an¬
det, end at han hverken var saa gal som Milton,
eller saa fuld af Ondskab som Boileau. Jeg
udbad mig Selskabets Tilladelse, til at forelæse
