19)
Rigtighed, og seer, at de have været den anden
i sin Maade at tænke paa naturlige, omendskiønt
de ikke ere ham selv saa. Nei, det bliver
værre og værre, raabte den Lærde; De Tanker,
som ere for høie for mig, og som jeg ikke strax
kan begribe, de skulle være naturlige for en an¬
den? Hvilken Stolthed! og disse Tanker, dem skulde
jeg beundre, jeg skulde lade mig ydmyge af saadan
en flyvende Siel, indtil at sætte mig i hans Tænke¬
maade. Lad ham antage min. Der er kuns een for¬
nuftig Tænkemaade til, og denne er den Mathema¬
tiske. Hav Taalmodighed, svarede jeg, at hø¬
re et Par Exempler, hvormed han oplyser Sa¬
gen. Exempler beviise Intet, svarede den Lærde,
men jeg vil dog høre dem. Naar jeg siger:
Jeg er gammel, derfor tan jeg ikke længer
skrive smutt, saa er intet lettere, intet mere
forstaaeligt. Men behager dette Lette derfor?
Siger jeg derimod med Corneille:
kaur hien ecrire encore, Fatrop long tems keen
tr les riaes aa front passem jugaakesprit.
For at skrive smute enonu, har jeg skrevet for
"længe, og min Pandes Rynker strærke sig ind¬
"til min Geist,
-Mere kunde jeg ikke læse;
i saa høi en Latter udbrød dette alvorlige Selskab,
hvoraf de fleste just vare saadanne Personer, som
her beskrives, hvis Panders Rynker strakte sig li¬
ge indtil deres Siele. - Det var høit til Gavns,
