20
svarede en af Selskabet. Skulde Sproget ikk
vinde meget ved saadanne Efterlignelser af d
Franske? - - Endelig lagde Stormen si,
og jeg understod mig at læse et Par Linier en
nu: "Man tage den almindelige Tanke: Fri
entimmerne bruge lang Tid, førend de kun¬
"ne komme i Stand med noget. Den
"naturlig; men derfor er den ikke munter. Be
"grebene ere alt for almindelige. Man besten
me derimod Tiden; man betegne Maadet
"Aarsagen: saa bliver Tanken mere sandselig¬
"og derfor mere munter. Man siger f. Ex. e
"ter Terenti Maade:
Dum moliumur, dum comuntur, Annus est.
Jmens de lave sig til, imens de stadse sig, gaae
"et Aar bort." Skiønt, prægtigt, raabte een i
Selskabet. Der er noget guddommeligt, nog¬
uefterligneligt i det latinske Sprog. Den
Mand maae dog have læst de Gamle; jeg see
han skriver fornemmelig om Stilen i Breve. Hvi
ke Antores i denne Materie følger han? LUac
vicuravives, Urasmus, Lipsius, ky¬
sippus Hostius, dalentinus Prytræn
o. s. v. Den beste Methode, svarede jeg, er
hans Tanker, at unge Folk øve sig i at efte
ligne gode Mønstre, og lade deres Arbeide krit
sere af gode Venner og Kiendere. "Disse Kr
tiker, siger han, vil oplyse dem og lære dem
