22
havde været et halv Aar paa Akademiet, og be¬
søgte nu sin Herr Papa første Gang; og for¬
"modentlig vilde han giøre Forsøg paa mig med
den Viisdom, som han havde i Sinde at ud¬
øse hiemme. En Linnetvæver slog sig Jld til
"Tobak. Dette erindrede den Lærde om Elee¬
"triciteten. Han bragte den hele Sag i Sy¬
"stem, og doceerte saa lærdt, at Linnetvæveren
af Forbauselse lod Piben falde af Munden. U¬
"den Tvivl holdt han min Rysten med Hovedet,
"som Vognens Støden foraarsagede mig, for
en Modsigelse. Dette giorde ham endnu me¬
"re hidsig, og hans Øine bleve ganske electriske.
Han faldt paa den tilstrækkelige Grund, og de¬
mønstrerte for mig, saa Haarene reiste sig paa
" mit Hoved. Jeg vilde just stige ned af Vog¬
"nen, da Linnetvæveren sagde til ham: Jeg
"gad nok hørt Jer prædike, J har et skiønt
Mundlær. Ja, sagde han, jeg kommer og¬
saa til at prædike hos min Fader. Er De en
Theolog? begyndte jeg med Skielven; jeg
tænkte, De lagde Dem efter Philosophien. Nei,
raabte han, jeg bruger kuns Philosophien til
"at rømme til Side med i Theologien. Hvem,
"som ikke kan demonstrere, kan heller ikke for¬
"klare nogen Bibel, og endnu mindre prædike.
Mosheim og Jerusalem ere Vævere; min Til¬
: Her, siger
hører maae overbevises -
