50
i Sæderne ikke er nok uden en indvortes Forbe¬
dring i Caracteren selv, og denne kan ikke udvir¬
kes uden ved Underviisning, Opdragelse, Exem¬
pel, og saadan en Udøvelse af den lovgivende Magt,
som tiener til at forebygge Lasterne i deres Kilder
og Aarsager.
De offentlige Skuespil kunne vel aldrig
giøre den Nytte, som virkelige Exempler; men
de kunde dog giøre meget til at forbedre Sæder¬
ne, naar de vare saaledes indrettede, at de kunde
giøre Dyden elskværdig og Lasterne foragtede, og
naar de Handlinger, som forestilles, vare altid
indrettede efter Reglerne af den sunde Fornuft og
en god Smag. De kunde da, siger jeg, giøre
Nytte, skiønt aldrig saa megen, at den kunde op¬
veie mod den Skade, som en fordærvet Skue¬
plads stifter i det borgerlige Liv. De meest for¬
fængelige Nationer i Europa ere endnu ikke saa
fordærvede, at de have forjaget den sunde Fornuft
og Ærbarhed af deres Skuespil. Tvertimod,
jo mere Lasterne tage til hos dem, des mere Be¬
skedenhed har man brugt i de offentlige Forestil¬
linger. En Harleqvin paa den Franske eller En¬
gelske Skueplads spiller en anstændigere Rolle,
end mangen Herremand i en Tydsk eller Jtaliensk
Comoedie, og Galleriet i London og Paris skul¬
de skamme sig ved at lee af det, hvoraf Parter¬
ret klapper paa andre Steder
