40
holde sine Folk og Armeer, og Arbeidet kan til
sidst blive saa dyrt, at det ikke meere kan sælge si¬
ne Vare. Kilden til Rigdommen kan tilstoppe
ved Rigdommen selv. Er det dets Magt til a¬
forsvare sig? Den giør Lyksaligheden sikket
men den virker den ikke; og hvem veed ei, hval
de fleste Stater i Europa lide ved de staaende og
daglig tilvoxende Krigshære? Er det Æren
Hvori bestaaer denne? J andres Domme; hvor
om? om et Folks Magt, Lyksalighed. Er den
ne virkelig og ikke i Jndbildningen alene, maaa
den have en anden Aarsag end Æren, efterd
Æren er en Virkning deraf. Er Lyksaligheden
ikke virkelig, kan det, at andre troe det, vel for
en Tid give saadant et Folk en høiere Grad af
Sikkerhed og mere Jndflydelse i det offentlige
System af Europa, end dets virkelige Magt el
lers kunde tillade. Men her er ikke Spørgs
maal, hvad der giør Lyksaligheden sikker; men
hvad der virker og tilveiebringer den?
Intet af alt dette giør altsaa et Folk lyk¬
saligt, uden under visse Vilkaar, og i et vist
Forhold til andre Nationer. At bestemme dis¬
se Vilkaar og dette Forhold, tillade Grændserne
af nærværende Afhandling mig ikke. Det et
mig nok, at erindre, at det, hvori Menneskene,
fornemmelig sætte en Stats Flor, ikke uden visse
Jndskrænkninger, og derfor ikke heller altid eller,
