4
i sig selv giør et Folk lyksaligt. Men har jeg
ikke glemt det vigtigste, Lovene og Regterings¬
formen? Lovene ere et stort Middel til Lyksa¬
lighed, naar de ere gode; men hvilke Love ere
gode? De, som man i vore Systemer vil bevise
af Menneskets Væsen og almindelige Egenska¬
ber, og som skulle passe sig paa det hele menne¬
skelige Kiøn, fra de hvide Maurer af, indtil
Jndbyggerne i Europa? Disse Love kunne ikke
være mange, eller bringe Lyksaligheden meget
vidt. Maaskee det er de Sætninger, som man
laaner af den Romerske Ret? Skulde Verden,
efter det Romerske Monarkies Tid ikke være for
meget forandret til at ansee dem for Mønstre?
Men giv og et Folk saadanne Love, som ikke ere
grundede paa Fordomme, giv dem de allerbeste,
som de kunne tage imod, hvortil nytte de, der¬
som de ikke blive holdte? Den beste Regierings¬
Form, jeg mener ikke den beste i Almindelighed,
men den, som best skikker sig til et vist Folks Til¬
stand, skal lige saa lidt giøre det lyksaligt, der¬
som Magten ikke er i vise og gode Folkes Hæn¬
der. Mængden af Raadgivere giver heri en Re¬
publik intet Fortrin for et Monarkie; lad Raa¬
det være opfyldt med lutter kloge Folk, de skulle
aldrig give gode Love, saa længe de ikke selv have
Lyst til at efterleve dem. Lad Regentens Jnd¬
sigt i et Monarkie være indskrænket; er han dydig,
