50
Lovene. For Staten, i Almindelighed betrag
tet, er det lige meget, hvilken af disse Grund
der regierer Menneskene, naar de kuns udret
hvad de skulde. Men hverken kunde de al
giøre Menneskene lyksalige, ikke heller virke de
en lige Grad. Saavidt Frygt regierer Met
neskene, kunde de ikke siges at være lyksalige
Denne bevægende Grund er ofte fornøden, ft
at afværge et større Onde; men en af de Grunf
regler, efter hvilke vi bør dømme om et Folk
Lyksalighed, bliver dog altid den, at den Stat
lykkeligst, hvor Frygt mindst behøves; thi inge
Fornuftig har vel nogen Tid sagt eller tænkt,
den skulde kunne ganske undværes. Dyd, Æf
og Egennytte ere de eneste Grunde, som giøn
Menneskene virkelig lyksalige, fordi hvad Fo
giøre af disse Grunde, det giøre de med Fornø
else, og uden Fornøielse kan ingen Lyksalighe
tænkes. Egennytte kan sielden forbindes mi
store Pligter, og det Folk skulde ikke bringe d
vidt i Lyksalighed, hvor alle gode Gierning¬
maatte betales med Penge eller Beqvemmeligh¬
der. Men Ære kan giøre de største Byrder le
te, og Selvfornægtelse selv til en behagelig Plig
Dyden virker sikrere, fordi den Gode søger det G¬
de selv, uden at bekymre sig om andres Domme i
Belønninger; men den udkræver og derfor ente
stor Jndsigt, eller megen Færdighed og Van¬
