62
atriot
skuer
"og sætte ham til Værge for vore umyndig
"Landsmænd."
Ja saa vidt er det kommen, at en Poet,
Forfatteren af et Skrift, kaldet Poeste for Poe¬
ter, ikke alene tør sige os alt dette, men og vir¬
kelig paanøde sine Landsmænd saadanne Værger,
Horatz, Vida, Roscomon, Buckingham, Pop¬
og Boileau, disse ere alt udnævnte dertil, og
Spørgsmaalet er kuns, om disse gode Mænd kun
ne paatage dem Værgemaalet, og om vore Lands
mænd vilde underkaste sig det?
En Værge maae tale sin Myndling¬
Sprog. Men er det Danske og skikket til de
findrige Korthed, i hvilken hine Romere, Fransk
mænd og Engelændere have forfattet deres Tan
ker? Det er nu ikke Babue, ikke Tilskueren, me¬
en anden Landsmand, som spørger derom? Ha¬
mener, at det er giørligt, dersom man efter En
gelændernes og de Franskes Exempel tør vove a
forkorte nogle=Ord, uden Samvittighed fordriv
undertiden et blødt (e), og giøre et Hielpeord i
en Stavelse. Ja, han er endog saa dristig, a
han tilbyder sig selv, at ville lære disse fremmed
Værger at tale Dansk, og hans Methode er saa
god, at jeg troer, at han skal udføre det lykkelig
Jeg vil ikke, siger han, som en Fransot
"skildre mig selv, i Steden for at skildre mit
Autor; ikke heller, som nogle Tydske, frygt¬
