O7
have fundet saa meget for deres Penge, og hvem
vilde da ikke kiøbe to Ark?
Naar Poeten i en Beskrivelse af Rygtets
Tempel kommer til de Støtter, som prydede Byg¬
ningen, hedder det:
Her stode Høvdinger i Krøniker forsømte,
Og gamle Mænd af Krig og Konster vidt berømte,
Som reiste Stæder op, og vilde Udyr tvang,
Til Ziir for Murene, i en ærværdig Rang;
J Narmor levende en vredgjort Helt sig krænkte,
Og udi Stene stod Lovgivere, og tænkte.
Jngen Original kunde mere kort og utvun¬
gen afskildre de prægtige billeder, som fremstil¬
les i disse sidste Linier. Saadanne Steder, hvor¬
ved Læsere af Smag glemme, at det er en Over¬
sættelse, findes overalt; men da man ikke saa vel
kan dømme af afbrudte Linier, som af en heel
Mening, vil jeg anføre det Stykke, som baade
for Tankernes og Stilens Skyld meest har rørt
mig. Det er Beskrivelsen af to meget ulige Slags
Mennesker, som viser os Forskiellen imellem den
falske og sande Ære.
Derefter kom en Hob, som Hielm og Krone bar,
Udi hvis Ansigt Trods og Stolthed tegnet var:
For dig, saa raabte de, blant Larm og Strid og Klage,
Vi i bestandig Storm har seilet alle Dage;
