13
I denne Tilstand søge vi forgieves ved Er¬
faring alene at udfinde, hvilken Kierlighed af
Naturen der er stærkest; enten den, med hvilken
begge Kiøn elske hinanden, eller den, med hvil¬
ken de elske deres Afkom. Spørg Polidor, hvem
han elsker meest, hans Kone eller hans Børn?
Han vil svare: hans Børn; og han har Ret;
thi hans Kone har han aldrig elsket; han tog hen¬
de for hendes Midler, og disse beholder han efter
hendes Død, dersom deres eneste Søn kuns lever.
Dette Barn har Polidor derfor lige saa kiert,
som sine Pantebreve, og vare de ikke det første,
som han søgte at redde, da det Huus brændte,
hvori hans Kone laae syg? Det andet Spørgs¬
maal, som han giorde, efterat han havde forva¬
ret Brevene vel i sin Lomme, var: Hvor er min
Søn? og da han selv havde bragt dette kiere
Barn i Sikkerhed, gav han sig endnu Tid til at
tillave et Pulver mod Skræk, og at sætte en stor
Hængelaas for det Kammer, hvor han havde for¬
varet sine Obligationer; før gik Polidor ikke til¬
bage, for at hielpe sin syge Kone. Hun bekla¬
gede sig siden over hendes Mands Koldsindighed,
for en lærd Mand, som troede, at han kiendte
det menneskelige Hierte meget vel, og denne trø¬
stede hende dermed, at Naturen meget viiselig
havde indrettet det saaledes, at den største Kier¬
lighed mellem Ægtefolk maatte vige for Kierlig¬
hed til Børnene.
