19
Handlinger, maae J jo tilstaae mig, at intet for¬
nuftigt Kreatur kan opofre Livet for et andet.
Spar Eder den Umage, svarede jeg; min
Paastand gaaer ikke videre, end dertil, at For¬
ældre iblant de kloge og polerede Nationer vilde
opofre noget af deres Beqvemmeligheder, deres
Fornøielser, deres Fantasier, for at opfylde de
vigtige Pligter, hvortil Naturen har kaldet dem;
at vore Philosopher, vore Hofmænd, vore rige
Borgere agtede en god Faders Navn høiere, end
en forfængelig Ære; at vore Fruentimmer ikke
gjorde saa meget af en skiøn Farve i Ansigtet og
af en smuk Taille; at de jo gierne vilde opofre
disse Ting, for at bringe et sundt Barn til Ver¬
den; at de, for at opamme disse Børn selv, kun¬
de, i det mindste for nogle Maaneder, aflegge
deres Prydelser, og indskrænke dem i deres Hu¬
se. J tilstaaer mig dog, sagde jeg, at disse Ting
ere Pligter, og mere forlanger jeg ikke. J maae
bevise dem, hvoraf J vilde. Kan J bevæge
Menneskene dertil ved Grunde alene, skal det
være mig kiert; men om J og undertiden behø¬
ver Hielp af Driften, om J, for at skierpe den,
maae bruge andre Midler end Syllogismer, skul¬
de da Verden ikke være bedre tient med denne U¬
rene Dyd, med denne Virkning af dunkle og u¬
tydelige Forestillinger, som J kalder den, end
med mange Beviser uden denne Dyd? og at
