81
"fuldt af Græmmelse, den Engelske Statholder
"denne Tildragelse med alle dens rørende Om¬
"stændigheder. Men den Virkning, som den
"gjorde paa Tilhørerne, var, at de alle udbrøde
i en høi Latter. Den ulyksalige Vilde saae
"om sig med en Mine, som gav hans Forundring
"og Forfærdelse tilkiende. Dette, sagde han,
er jo dog ingen Fabel, hvoraf man kan lee."
Jeg fortalte den Lærde disse tvende Histo¬
rier, og da han vilde bruge den sidste til at om¬
støde alt, hvad jeg vilde slutte af den første, bad
jeg ham erindre, hvad han selv nyelig havde lært
mig, at man ikke burde slutte af enkelte Tilfælde.
En langvarig Smerte, lagde jeg til, og især Hun¬
ger, er vanskeligere at taale end en hastig Død,
og om disse ulykkelige Forældre end havde dræbt
sig selv, vare jo alle deres Børn kuns derved blev¬
ne ulykkeligere. Nu reddede de ikke alene sig selv,
men og de andre, ved at opofre to, og saa længe
der var et Barn endnu tilbage, blev det i det mind¬
ste uvist, om de havde dræbt de andre af Kierlig¬
hed til dette, eller af Kierlighed til sig selv? Der¬
som saa vigtigt et Spørgsmaal i Naturens Ret
var saa let at opløse efter den Lov, som er skre¬
vet i vore Hierter, som det er snart afgjort efter
den Lov, paa hvilken man har bygt vore Syste¬
mer, hvad havde da den Vilde saa meget at he¬
breide sig selv? En beskiemmet Moder, som, for
