85
han vilde kuns, at disse mægtige Nationer, hvis
Tænkemaade og Smag altid har været saa ulige,
ikke meere skulde skade og ødelegge hinanden. Der¬
som dette Forslag kunde opvække saa megen For¬
undring, hvad vilde man da have sagt, dersom
Abbeden havde understaaet sig at giøre et For¬
slag til at forene alle Nationers Domme om
Smagen? De Lærde af en eneste Nation dele
dem jo ofte i flere Partier, end der ere adskillige
Nationer og Stater i Europa, og at forlige dem,
hvilket Arbeide! Leibnitz selv troede sig ikke stærk
nok dertil; hans Dristighed gik ikke videre, end
til at forene Hovedpartierne i Relionen; af dem
ere kuns tre, og de ere alle enige i at antage en
eneste Bog for deres Troes Regel. Jblant de
Lærde derimod er det endnu ikke afgjort, efter hvil¬
ke Verker man skal dømme om Smagen, efter
de gamle eller de nye, og Fornuften, naar har
den alene været stærk nok til at adskille nogen Træt¬
te iblant Menneskene?
Forfatteren af et Verk, kaldet 6. sat sur
letude de la uterature, har været dristig
nok til at vove saadant et Forsøg. Endskiønt
han selv er en Engelænder, har han dog skrevet
paa Fransk; og dette er allerede et godt Tegn
for et Skrift, som vil forlige de Lærde af alle
Nationer. Den berømte Matty, som har været
20 Aar i Engeland, har skrevet et Brev til
