85
Græsk, Latin, Fransk, Engelsk, Tydsk eller
Russisk, ere skiønne, naar baade Tankerne og
Stilen ere det. Skulde man da ikke troe, at
de Lærde i det mindste havde et Ord til at udtryk¬
ke dette almindelige Begreb om det Skiønne,
hvori alle Nationer saavidt ere enige? Nei, saa
stor er Ueenigheden imellem dem, som dyrke ad¬
skillige Sprog og adskillige Videnskaber, at de
ikke ville bruge de samme Ord til at udtrykke een
og den samme Ting. Hvad en Taler, en Poet
kalder rigtigt eller fornuftigt, det kalder en Phi¬
losoph grundigt, og begge troe ofte, at Tingen
ikke er den samme, fordi enhver kalder den med
et andet Navn. Endog de, hvis Videnskaber
ere de samme, og iblant hvilke Sprogene alene
giøre Forskiel, kunne ikke meere forstaae hinanden,
endog naar de begge tænke et og det samme. De,
som læse de gamle Historieskrivere, Philosopher,
Talere og Poeter paa Latin eller Græsk, kaldes
Lærde, trugirs, og de, som efterligne dem i
deres Moders Maal, eller i et levende Sprog,
have et andet Navn, de kaldes skiønne Aander,
beale usprits. Reglerne, efter hvilke man
dømmer om Skiønheden af alle disse Verker, ere
de samme; men Navnet paa den Konst, som ind¬
befatter disse Regler, er ikke eet. En Færdig¬
hed i at dømme om Skiønheden i de gamle Ver¬
ker, kaldes Critik, Ars Critica; men den
