88
søgt at finde et Ord, som i visse Maader var neu¬
tral, og som begge Partier endnu kiendte sig ved.
Dette burde være det Ord skiønne Videnskaber,
Helles Lettre5; men og dette er misbrugt saa¬
ledes, at af de tvende Selskaber i Paris, hvor¬
af det ene dyrkede de gamle Sprog, og det andet
det Franske, har det ene kuns Navnet, og det
andet tilegner sig Tingen. Det Ord Lærdom,
Lrugirio, hvormed man betegnede den Kund¬
skab om de gamle, som man betog Navn af Skiøn¬
ne Videnskaber, blev saa foragtet, at man fandt
fornødent at bruge et andet; man kaldte denne
Kundskab Literature, og dette Ord har og
udstaaet sine Forfølgelser. Abbe Massien vil
ikke erkiende det for godt Fransk, og Literatem
betyder nu i det mindste i Encyelopedisternes
Sprog det samme som en lærd Mand, det er, lidt
meer end en Pedant.
Men hvoraf kommer denne Foragt? Ere
de saa kaldede nyere, de levende Sprogs Dyrke¬
re alene Skyld deri? Nei, Hr. Gibbon fortæl¬
ler os langt andre Aarsager dertil. Tidernes
foranderlige Smag, og Menneskenes Tilbøielig¬
hed til at foredrage snart en, snart en anden Vi¬
denskab, er den første Aarsag. "Metaphysiken,
"siger han, og Disputerekonsten under Alexan¬
"ders Efterkommere; Statskonsten og Velta¬
"lenheden under den Romerske Republik; Hi¬
