91
"skiønne Aander følte, hvad Fordele de havde
"af deres Læseres Uvidenhed. De foragtede de
"Gamle og dem, som læste dem endnu." Men
hvem vare disse skiønne Aander, som foragtede
de Gamle? Bossu, Boilean, Rapin? Nei,
om dem siger Forfatteren, at de lærte først Men¬
neskene at tiende den Skat, som de besadde i
de Gamle, og han tilkiendegiver derved, at dis¬
se, som ere Fædre til den nye Smag, om man
endelig vil kalde den saa, have gjort de skiønne
Videnskaber, den sande Lærdom og den rette Li¬
terature større Tienester end alle Gruterer, Sal¬
masier og Massoner.
Men hvad vil Hr. Gibbon da egentlig be¬
vise i dette Verk? Han vil vise Nytten af Lite¬
raturen. Efter det, som jeg allerede har anført,
kan ingen Fornuftig vel troe, at han ønskede at
fylde vore Akademier op med Lærde af den Smag,
som Boileau fordrev. Nei, han søger, som jeg
har sagt, at forlige begge Parter; han troer, at
de Nye ikke trænge til Forsvar, og, som en for¬
nuftig Megler, tager han derfor de Fortrængtes
Partie. Han vil bevise, siger han selv, at en
lærd Mand, en Literateur, en, som læser de
Gamle, kan have Smag, Jndsigter, en siin
Tæntemgade, og at han derfor ikke altid er en
slavisk Tilbeder af de Gamle, og saa meget
des buindere, som han seer alting, undtagen
