95
at en Prædiken mod Overdaadighed, som var
meget opbyggelig i London og Paris, skulde væ¬
re unyttig i en Landsbyekirke.
De, som enten af de gamle eller af de nye
skiønne Verker kiende den Smag, som i begge er
den samme, dem skal det blive Forfatteren en let
Sag at forlige. De ere kuns adskilte i Ord;
og dersom det gamle Ord Lærdom allerede er ble¬
ven foragtet, er det nye Ord Smag nær ved at
blive det. Disse af deres herskesyge Søstre ned¬
slagne Skiønheder, at jeg skal bruge Forfatterens
Lignelse, burde heller række hinanden Haanden,
for at reise sig igien. Var det Forfatteren saa
let at stifte et Forliig imellem de andre Søstre,
og at bringe det dertil, at vore Mathematiker og
Philosopher ikke foragtede Literaturen! Han me¬
ner jo, og han grunder sin Forhaabning paa Nem¬
tons Exempel. Det er bekiendt, at denne Lær¬
de udarbeidede et System i Chronologien. Men
hvorfor anfører han ikke Maupertuis, som var
Medlem baade af Videnskabernes Akademie og
af det Franske, som i sin Tale til det sidste siger,
at Smagens Værdie har lært ham at forlade det
Tørre i Videnskaberne, at Geometrernes og de
skiønne Geisters Arbeider ere af samme Art,
De arbeide begge i Begreber, de opløse beg¬
ge Problemer, deres Regler ere bygte paa
de samme Grunde, og det er ved de samme
