959
bon: "Dersom Menneskene siger han, tænkte
"altid, naar de handle, saaledes, som naar de
"tale, skulde de skiønne Videnskaber blive Maa¬
let for Mængdens Beundring og de Vises Høi¬
"agtelse.
Jeg har sagt, at Hr. Gibbon som en god
Mægler tager de Fortrængtes Partie, og han
troer, at dette er de Gamles. Skulde man ik¬
ke tilgive ham, om han i saa god en Hensigt hav¬
de sagt lidt for meget? thi hvem kan dog altid væ¬
re saa ganske upartisk, saa nentral, uden tillige
at være kold; og er det ikke bedre at giøre lidt for
meget af en god Sag, end at være i alle Ting li¬
gegyldig og lunken? Endda er det ikke i Hoved¬
sagen selv, at man kan beskylde ham for en alt
for stor Jver. Han troer kuns, f. Ex. at de
Gamles Maade at føre Krig, deres Statsforfat¬
ninger, deres Religion give deres Poeter et For¬
trin, som de nye ikke kunde opnaae. Hvad Krigs¬
konsten og Statsforfatningen angaaer, da giver
Henriaden et Beviis af Erfarenhed, som alle Hr.
Gibbons artige Slutninger ikke kunne omstøde,
og i Henseende til Religionen, (her er nu ikke
Spørgsmaal, om det er tilladt, at bruge den i
Digtekonsten, men om man kane) da troer jeg,
at den Anmerkning over Milton, som jeg i et af
de foregaaende Blade har anført af Addisons
Verker beviser, om det ellers behøver meget Be¬
