94
viis, at den Christne Religion giver en Materie
til Digtekonsten, som interesserer det hele men¬
neskelige Kiøn mere end alle Grækernes Fabler.
Men om de Gamle og havde saa meget store For¬
trin, skulde da mange af dem ikke være skiulte
for os? Saa mener Addison, og jeg har paa det
samme Sted anført hans Grunde. Hr. Gibbon
mener, at vi kunde finde disse Skiønheder ved er
nøiagtig Kundskab i deres Historie, og at denne
Kundskab er fornøden til at læse de Gamle, der
om kan ingen tvivle. Man maae sætte sig i de
res Sted, betragte Handlingerne fra deres Øie
punkt, og ikke, som Perrault, dømme Borger,
ne i Athenen efter Parisernes Sæder. Det
Kundskab maae enhver have, som vil dømme ik
ke alene om de Gamles skiønne Verker, men og
om deres Love, deres Sæder, o. s. v. Me¬
den Kundskab i Detail, som han kalder den
der udkræves for at finde den Skiønhed, som lig¬
ger hist eller her i et enkelt Ord, i en Glose,
en liden Omstændighed, og som altid efterlader sig
Tvivl, skulde den ikke betales for dyrt, naar ma¬
derfor maatte igiennemblade alle de store Verke,
som Gruterer, Salmasier og Massoner have sam
let? Skulde der være saa stor Trang paa skiøn
ne Tanker i Verden, at det var Umagen værd 4
betale en eneste saa dyrt, især naar vi betænke
