98
kunde selv deraf dømme, om jeg ønsker dem na
get, som kunde være dem til Nytte eller ei.
Critiken, siger Hr. Gibbon, er en Ven
"af Sandhed; men den søger saadant Slags
Beviser, som skikke sig til Sagen, og den la¬
"der sig nøie dermed. Den overfarer ikke med
"en mathematisk Ragekniv alle de fine Skiønhe¬
"der, som falme, saasnart en grov Haand røre,
"dem det allermindste; men den lader sig lig¬
saa lidt nøie med en ufrugthar Beundring, det
"opleder alle indtil de meest skiulte Bevægelsef
"af det menneskelige Hierte, for at finde Grun
"dene til dets Behag og dets Afsmag. Det
"er for beskeden og fornuftig til at udgive sin
"Gisninger for Sandheder, sine Slutninger af
"mange enkelte Tilfælde for Regler uden al Und
"tagelse, og sine Rimeligheder for Beviser.
"Man har sagt, siger han videre, at Geo
"metrien var en god Fornuftlære, og man ha¬
troet, at man dermed gav den en stor Berøm
"melse: Det er til mere Ære for Videnskaber
"ne, at kiende og forbedre Mennesket, end a
"udvide Grændserne af den synlige Verden. Me¬
"Critiken, kan den ikke og paastaae, at hav¬
"nogen Deel i den Ære? Den har endog det
"te Fortrin: Geometrien befatter sig kuns mel
"saadanne Beviser, som den finder hos sig selv
" Critiken veier de adskillige Grader af Rimelig¬
