106
fra en Stand til en anden, uden at tage deres
Forskielighed nøie i Betragtning; at ikke dømme
om Solons og Lycurgs Love efter Jnstitutionerne
og Pandecterne, men efter det Atheniensiske og
Lacedæmoniske Folks Tilstand og Lovgiverens Hen¬
sigter; at ikke maale det, som fortælles om de
Gamles Sæder, om deres Nøisomhed, om de¬
res Tarvelighed, om deres Foragt for Rigdom
og Pragt, efter vore Begreber om Ære, eftet
de nye Regler af Handelen og Finantzvæsenet
De maae have Skiønhed nok, for at ikke sætt
Sylla i Ligning med Richelien, eller Brutus med
Ravaillac, og det maae ikke forundre dem, on
de finde, at de offentlige Samtaler i det første
Akademie, som Plato stiftede, have ingen Lighel
med de Disputatzer, som Professorerne ved vor¬
Akademier holde pro loco. Men for ikke a
begaae disse Feil, maae man først kiende saa man
ge adskillige Carakterer i vore Tiders Historie, a
man ikke forundrer sig over at finde endnu en stør
re Ulighed imellem os og de Gamle. Man maa¬
vide, at alle Nationer ikke have een Lovbog, a
vore nye Lovkyndige endnu ikke ere ganske enig
om den første Grund til de menneskelige Pligter
at der ikke alene i Grækenland og Rom, meg
endog i vore Tider have været Philosopher til
som have tænkt anderledes end Wolff.
