107
Efter en meget almindelig Grundridsning
af den gamle Historie maae man begynde paa den
nye, det er at sige, paa de Folkes Historie, som
beboe Europa. Her ere Tingene selv ikke frem¬
mede, ikke selsomme, ikke af en anden Verden,
end den, som vi leve i. Man har i det mindste
klare Begreber om de fleste, og dog er der end¬
og i denne Historie Forskiel nok imellem Natio¬
nerne og Tiderne til at vænne et ungt Menneske
langsom til at aflegge Vanens og Opdragelsens
Fordomme. Men hvor skal man begynde i den
nye Historie? Folkenes første Oprindelse er ikke
alene meget uvis, men deres Tænkemaade og Sæ¬
der ere i denne deres første Barndom nok saa ad¬
skillig fra vores, som de gamle Grækeres og Ro¬
meres. Vi have i den Europæiske Historie to
Ting at agte paa, Staternes indvortes Forfat¬
ning og deres udvortes Forbindelse. J Hen¬
seende til begge troer jeg ikke, at man kan fastsæt¬
te een og den samme Tidspunkt, fra hvilken Hi¬
storien begynder at blive merkværdig. Den nøie Op¬
merksomhed, som har givet Anledning til bestandige
Gesandtskaber, staaende Armeer, almindelige Kri¬
ge og almindelige Fredsforsamlinger, begynder ikke
førend ved det Østerigste Huuses Opkomst, ved For¬
eningen af de Østerrigske og Burgundiske Arvelan¬
de med Spanien og Jndien under Carl den Femte.
Dette bliver altsaa Hovedepoken for de vigtigste
